Blue Phoenix i Danmark har for nylig vundet et stort udbud om håndtering af jord for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR. I 2026 skal Blue Phoenix således modtage, behandle og genanvende store mængder jord på vegne af HOFOR. Der har i udbuddet været et specielt fokus på netop evnen til at kunne genbruge opgravet overskudsjord og dermed spare både penge og råstoffer som sand og grus, der på Sjælland er en mangelvare.
CEO i Blue Phoenix Denmark, Nicolai Søegaard, ser frem til samarbejdet og løftet om cirkularitet for store dele af Hovedstadens overskudsjord:
”Jeg er stolt af, at HOFOR har valgt at samarbejde med os i Blue Phoenix om jordhåndteringen i deres forskellige forsyningsprojekter. Vi arbejder målrettet på at blive en attraktiv partner for specielt forsyningsselskaber ved at tilbyde en række forskellige løsninger for genbrug og genanvendelse af overskudsjord, ikke mindst på vores største anlæg på Selinevej i København. Det foruden naturligvis vores klassiske jordhåndtering, hvor vi sikkert og miljømæssigt forsvarligt modtager, behandler og afsætter forurenet og ikke forurenet jord. Vi har en ambition om, at vores miljøgodkendte modtageanlæg skal kunne fungere både som sikre modtagestationer og effektive ressourcecentre, og den udvikling samarbejder vi tæt med forsyningerne om.”
Blue Phoenix tilbyder på Selinevej-anlægget, der er Danmarks største modtageanlæg for jord og byggeaffald, blandt andet vask af ren overskudsjord med genvundne sand- og stenmaterialer, produktion af kalkstabiliseret lerjord, herunder SR-Grus 0-8, der produceres i samarbejde med SR-Gruppen samt rensning af forurenet jord
Blue Phoenix Pressekontakt:
Senior Communications Advisor, Simon Leed Krøs, si*********@**********ix.com, 30516140.