Blue Phoenix i Danmark har mere end 18 modtageanlæg, der hver dag besøges af tusindvis af danske og udenlandske chauffører. Vores ambition som virksomhed er, at ingen skal køre forgæves til os. Derfor gør vi det nu muligt for chauffører (vognmænd) og andre med jævnlige besøg på vores anlæg at tilmelde sig vores SMS-tjeneste. SMS-tjenesten holder dig opdateret om vigtige ændringer på vores danske modtage- og behandlingsanlæg, f.eks. en permanent eller midlertidig nedlukning, stop eller ændringer for modtagelse af fraktioner eller lignende.
Som chauffør (vognmand) kan du tilmelde dig vores Blue Phoenix Danmark SMS-tjeneste. Tjenesten er gratis (koster kun almindelig sms-takst). Du kan tilmelde nyheder på SMS fra anlæg i Vest (Jylland/Fyn) og/eller Øst (Sjælland/Lolland/Falster) i formularen til venstre. Det er altid muligt at afmelde sig tjenesten igen. Tjenesten er på dansk.
Når du er tilmeldt SMS-tjenesten for Blue Phoenix i Danmark modtager du primært nyheder om vigtige ændringer på vores anlæg. Er du tilmeldt nyheder i Vest, modtager du udelukkende anlægsnyheder fra Blue Phoenix anlæg i Jylland og på Fyn og ligeledes Øst nyheder fra anlæg på Sjælland, Lolland og Falster. Vi sender desuden et begrænset antal nyheder om f.eks. modtagelse af nye fraktioner eller materialer.
Tilkommer!
Det er enkelt at tilmelde sig SMS-tjenesten for Blue Phoenix i Danmark. På vores modtageanlæg hænger der QR-koder, som du kan scanne og hurtigt tilmelde dig via din smartphone. Ellers kan du tilmelde dig ved at udfylde formularen oven for (på denmark.blue.phoenix.com/sms). Husk at vælge nyheder fra Blue Phoenix anlæg i Øst og/eller Vest.
Vi indfører meget snart en afmelding via SMS/kode.
Har du valgt nyheder fra Blue Phoenix anlæg i Øst eller Vest og ønsker du at tilføje eller ændre det område, du modtager nyheder fra, kan du kontakte vores kundeservice eller blot afmelde dit tjenesten og tilmelde dig tjenesten igen med dine foretrukne områder.
Vores SMS-tjeneste leveres af inMobile, én af landets absolut førende udbydere inden for mobile nyhedstjenester og med en god og sikker mobildækning. Derfor er der også stor sandsynlighed for, at du modtager vores nyheder på SMS, hvis du har tilmeldt dig tjenesten. Oplever du gentagne gange, at du ikke modtager vigtige nyheder på SMS fra os, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice, som kan kontrollere, om du f.eks. er korrekt tilmeldt tjenesten – og med det korrekte nummer.
I Blue Phoenix er vi opmærksomme på, at der florerer mange falske beskeder via SMS, som endda forsøger at udgive sig for at være en relateret virksomhed. For os er din sikkerhed helt afgørende. Du kan derfor kontrollere, om en nyhed via SMS kommer fra os på disse måder:
1. Kommer nyheden via SMS fra et dansk nummer?
Vi sender kun SMS-nyheder ud via danske numre.
2. Står der BluePhoenix som afsender-information?
Vi sender kun SMS-nyheder ud med netop dette afsendernavn
3. Kan du genfinde nyheden på vores hjemmeside?
Når vi udsender en nyhed, sørger vi ligeledes for, at selvsamme nyhed også fremgår på vores hjemmeside og med en klar tilkendegivelse om, at der er udsendt en nyhed via SMS-tjenesten.
4. Er du alligevel i tvivl, så kontakt vores kundeservice, som kan be- eller afkræfte, om nyheden kommer fra os.
Bemærk desuden, at vi som oftest ikke inkluderer links i vores SMS-nyheder for netop at undgå, at de kan forveksles med SPAM.
Det er gratis at tilmelde sig SMS-tjenesten. Dog koster det almindelig SMS-takst, når du modtager en sms fra os. Vær opmærksom på, at priser kan variere, hvis du tilmelder dig tjenesten fra et udenlandsk nummer.
Ja. Vi udsender kun nyheder via SMS på dansk. Det er dog nemt at oversætte disse nyheder digitalt og/eller du kan genfinde nyheden på vores hjemmeside, hvor der også er et sproglag på engelsk.
Det er vores ambition, at ingen skal køre forgæves til et Blue Phoenix anlæg. SMS-tjenesten til chauffører er vores nyeste indsats for at nå dette mål. Tilmeld dig, så holder vi dig opdateret om vigtige ændringer på vores anlæg i Danmark.