Videre til indhold
  • +45 88 77 90 90
  • Priser
  • Nyheder
  • Om os
  • Kontakt
  • Faktura
  • Priser
  • Nyheder
  • Om os
  • Kontakt
  • Faktura
Linkedin
  • Min side
in Denmark
  • Find anlæg
  • Byggeaffald
  • Overskudsjord
  • Vi sælger
  • Vi modtager
  • Genanvendelse
  • Find anlæg
  • Byggeaffald
  • Overskudsjord
  • Vi sælger
  • Vi modtager
  • Genanvendelse

Nyheder

Blue Phoenix udgiver EPD for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord

  • Dato: 19/09/2024

Materialer produceret af bygge- og anlægsaffald som knust beton og knust asfalt benyttes flittigt i anlægsprojekter herhjemme. Men hvad er den egentlige miljø- og klimaberegning på materialerne? Det løfter Blue Phoenix og NIRAS sløret for med den første EPD (Environmental Product Declaration) nogensinde for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord.

Blue Phoenixs 17 modtage- og behandlingsanlæg forhandler årligt tusindvis af tons nyttiggørelsesmaterialer til brug i anlægsprojekter som f.eks. bærelag eller bundsikring, hvor de erstatter sparsomme råstoffer som sand, sten og grus. Bygherrer og entreprenører har længe kunnet finde relevante datablade og prøvningsrapporter for kvalitet og renhed for disse materialer på virksomhedens hjemmeside. Men med en EPD i hånden kan man nu medregne klima- og miljøbelastning, og den dokumentation er efterspurgt, fortæller Blue Phoenix COO, Rasmus Brødsgaard Buch:

”I takt med at råstoffer som stabilgrus og sand bliver sværere og dyrere at anskaffe, ser vi en stigende efterspørgsel fra vores kunder på nyttiggørelses- og genbrugsmaterialer som knust beton og kalkstabiliseret jord. Vi investerer løbende i at løfte dokumentation og anvendelighed for materialerne, hvilket har ledt til nye datablade, dokumentation og lagerstatus for vores knuste materialer, og en EPD er derfor et naturligt næste skridt.

Bygherrer ønsker overblik over den samlede klimaberegning for et byggeprojekt, og den har manglet for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord, der ofte anvendes i den tidlige anlægsfase. Nu leverer vi dokumentation for kvalitet, miljø- og klimaaftryk samlet og gratis for vores kunder. Endelig forventer vi, at en miljødeklaration for knuste materialer og kalkstabiliseret jord fremover meget vel kan blive standarden i specielt større anlægsprojekter, herunder fjernvarme.”

Der findes i dag allerede EPD’er for for sand-, grus- og stenprodukter, hvilket i teorien giver mulighed for at sammenligne klima- og miljøbelastning for råstoffer og nyttiggørelsesmaterialer i anlægsarbejde. Men en én-til-én sammenligning kan på nuværende tidspunkt være svær, forklarer Blue Phoenix:

”Vores EPD for nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord er det første af sin slags og dækker for nuværende materialer produceret på vores største anlæg i København. Mange rådgivere og bygherrer har ressourcerne til at kunne lade hele eller dele af vores nye miljødeklarationer indgå i deres samlede klimaberegninger og træffe kvalificerede beslutninger om materialevalg på den baggrund. Klima- og miljøbelastning er blot ét af mange aspekter at tage hensyn til ved valg af anlægsmateriale”, siger Rasmus Brødsgaard Buch


Ikke din typiske byggevare

De har været længe undervejs, miljødeklarationerne for nyttiggørelsesmaterialer som knust beton og knust beton og tegl, for materialerne er på mange måder anderledes end din typiske byggevare. Men nu er EPD’erne for Blue Phoenixs knuste materialer og kalkstabiliseret jord officielle og godkendt i henhold til EPD Danmarks programinstrukser.

Det er rådgivervirksomheden NIRAS, der har stået for at livscyklusberegne materialerne og deklarere dem efter internationalt gældende EPD-standarder, og det har krævet ekstra grundighed, nu hvor EPD’en er den første af sin slags:

”Vi er glade for at have udarbejdet EPD’er, som gælder for nyttiggjorte materialer. Denne proces har været både spændende og udfordrende, da vi har skullet navigere gennem specifikke standarder, der kræver, at man forholder sig til materialernes værdi – en særlig udfordring, når der arbejdes med materialer, der anses som affaldsprodukter, indtil de indgår i Blue Phoenixs’ produktion. Vi har arbejdet i henhold til verifikatorernes retningslinjer for at sikre, at alle standarder overholdes, og at materialerne tilskrives de rette miljøpåvirkninger i henhold til gældende standarder”, siger LCA-konsulent i NIRAS, Simon Winther Schor.

Da nyttiggørelsesmaterialer og kalkstabiliseret jord er produceret af tunge affaldsfraktioner og overskudsjord anbefaler Blue Phoenix altid at anvendelse sker med omtanke, og at man kontakter den lokale myndighed for afklaring og evt. miljøgodkendelse, inden materialerne anvendes. Mere om miljø og kvalitet findes i materialernes datablade.


Find EPD for Blue Phoenixs genbrugs- og nyttiggørelsesmaterialer

EPD for Kalkstabiliseret jord 0-40
EPD for nyttiggørelsesmaterialer 


Hvad er en Environmental Product Declaration (EPD)?

EPD står for Environmental Product Declaration. Det er en standardiseret metode til at levere informationer om energi- og ressourceforløb, affaldsgenerering samt miljøpåvirkningerne fra produktionen, anvendelse og bortskaffelse af en byggevare. En EPD dokumenterer en række miljøpåvirkningskategorier og skal være udformet iht. EN15804 (og ISO14025). En EPD er gyldig i 5 år og skal være 3. parts verificeret. Læs mere på www.epddanmark.dk.


Pressekontakt

Blue Phoenix
Kommunikationschef, Simon Leed Krøs
+45 3051 6140
sl**@*******ic.com

Del:

Andre nyheder

Har du husket køresedlen, når du ankommer med jord?

Som én af Danmarks største jordmodtagere går vi op i korrekt og professionel håndtering af din jord. Vi ønsker at være en katalysator for positive ændringer i måden, vi håndterer, behandler og genanvender overskudsjord i Danmark. Håndtering af overskudsjord i Danmark er velreguleret via Jordflytningsbekendtgørelsen. Vi minder løbende vognmænd og andre kunder om reglerne for […]

Læs mere

Vejle Kommune vælger Blue Phoenix til øget genanvendelse af træ

4900 tons ”rent træ”, også kaldet A2 træ, fra Vejle Kommune skal fremover årligt sendes til Blue Phoenixs anlæg i Kolding til forarbejdning.

Læs mere

Ændring i modtagelse for Blue Phoenix Fasterholt og Hjøllund

For at optimere vores interne drift og sikre de bedste betingelser for både os og vores kunder i håndteringen af jord og byggeaffald, har vi besluttet at ændre på modtagelsen for vores modtage- og behandlingsanlæg Blue Phoenix Fasterholt og Hjøllund, der ligger i umiddelbar nærhed. Fra og med marts 2025 modtager Blue Phoenix ikke længere […]

Læs mere
Se alle Nyheder

Resources reborn

  • +45 88 77 90 90
  • dk.info@blue-phoenix.com
  • Selinevej 4, 2300 København
  • CVR-nr: 15084790
Linkedin

Til salg

  • Knust asfalt 0-16 (KAS)
  • Knust asfalt 0-32 (KAS)
  • Knust beton 0-32 (KB)
  • Knust beton & asfalt (KBA I)
  • Knust beton & asfalt (KBA II)
  • Knust beton & tegl 0-32 (KBT II)
  • Knust asfalt 0-16 (KAS)
  • Knust asfalt 0-32 (KAS)
  • Knust beton 0-32 (KB)
  • Knust beton & asfalt (KBA I)
  • Knust beton & asfalt (KBA II)
  • Knust beton & tegl 0-32 (KBT II)

Genbrug

  • Beton
  • Gips
  • Stenuld
  • Kalkstabiliseret jord
  • Genanvendelse
  • Beton
  • Gips
  • Stenuld
  • Kalkstabiliseret jord
  • Genanvendelse

CSR & miljø

  • Find anlæg
  • Byggeaffald
  • Overskudsjord
  • Vi sælger
  • Vi modtager
  • Find anlæg
  • Byggeaffald
  • Overskudsjord
  • Vi sælger
  • Vi modtager

Blue Phoenix

  • Kundeportal
  • Ledige stillinger
  • Leverandørinformation
  • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Faktura til Blue Phoenix
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Presse
  • Kontakt
  • Kundeportal
  • Ledige stillinger
  • Leverandørinformation
  • Salgs- og leveringsbetingelser
  • Faktura til Blue Phoenix
  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
  • Presse
  • Kontakt

© 2025 Blue Phoenix

Designet af Aveo web&marketing