Når slagger (IBA) ankommer til vores miljøcentre, placeres de i oplagringsbunker på ca. 5.000 tons, hvor de ligger, indtil de er modne. Efter modningsfasen skal slaggerne sorteres. Dette foregår på specialbyggede sorteringsanlæg. I Blue Phoenix har vi både stationære og mobile (modulære) behandlingsanlæg til slagger.
Når rå slagger fyldes ind i anlægget, sorteres de i flere forskellige fraktioner. Dette gøres både for at give slaggerne de bedst mulige egenskaber og for at adskille de forskellige typer af jern og metaller, der findes i materialet. Jernet sorteres fra slaggerne ved hjælp af kraftige magneter og genanvendes, efter behandling, i nye produkter. Ikke-magnetiske metaller såsom aluminium, kobber og messing sorteres i et andet type anlæg ved hjælp af hvirvelstrøms-magneter. Til sidst blandes de forskellige fraktioner af slaggetilslag (IBAA), og materialet er nu klar til brug som nyttiggørelsesmateriale i byggeri eller infrastrukturprojekter.