Gips er et naturmateriale, som bruges i form af gipsplader til vægge og lofter, overalt i byggeriet. Det er et naturligt forekommende mineral, som vi i Danmark importerer, primært fra gipsbrud i Sydeuropa. Desuden dannes en del gips ved svovlfældning på f.eks. kraftværker. Fordi gips er et 100% naturmateriale, er det også, i ren form, helt genanvendeligt og bæredygtigt.
Faktisk taber gips over tid meget få af sine gode egenskaber i form af holdbarhed, brandsikkerhed og godt indeklima. Gips er med andre ord det optimale genanvendelsesmateriale. Men det kræver, at vi værner om materialet og dets unikke egenskaber, både når vi bygger og skiller os af med byggeaffald.
Når gipspladerne forlader producenten, er de designet til fuld genanvendelse. Desværre ender mange gipsplader med ikke at kunne benyttes til nye gipsprodukter. Det kan f.eks. skyldes, at gipsaffaldet ikke er blevet ordentligt sorteret ud på byggepladsen, at den er blevet våd eller er forurenet med asbest eller PCB. Og selvom vi er blevet markant bedre til at genanvende gipsaffald i Danmark, er det stadig under halvdelen af vores gipsaffald, som ender med at blive recirkuleret til nye gipsprodukter. Nye tal viser, at vi kunne producere yderligere 1 million kvadratmeter nye gipsvægge, hvis vi fik den sidste halvdel af gipsaffaldet i Danmark sendt til genanvendelse.
Gipsaffald udgør kun ca. 1,5 % af den samlede affaldsmængde fra bygge- og anlægssektoren, men på grund af potentialet for recirkulering, arbejder vi i Blue Phoenix sammen med kerneaktører i branchen for en markant højere genanvendelsesgrad af gipsaffald. Fragtomkostninger og udvinding af jomfruelige ressourcer spares, når vi genanvender gips, hvilket indebærer en potentiel væsentlig CO2 besparelse.
Blue Phoenix og Saint-Gobain Denmark samarbejder om at levere Gyproc gipsplader med omkring 25% genanvendt gips til byggebranchen.
”I Saint-Gobain, Gyproc i Kalundborg har vi bæredygtighed som en topprioritet, herunder hele den cirkulære økonomi. Et af vores væsentlige fokusområder er at øge genanvendelsen af gips. Derfor er vi glade for det samarbejde, vi har med Blue Phoenix, som med levering af en god og sikret kvalitet af genbrugsgips, bidrager til at indfri vores mål. Vi ser frem til i samarbejde med blandt andet Blue Phoenix at forøge genanvendelsen yderligere.”
Søren Arens
Business Unit Manager, Saint-Gobain Denmark A/S – Gyproc
Blue Phoenix modtager gipsaffald på langt størstedelen af vores mange modtage- og behandlingsanlæg. Vi har klare varebeskrivelser og modtagekontrol for al det byggeaffald, som vi modtager, herunder gips. Det er vigtigt for at kunne sikre en høj og kontinuerlig kvalitet af det gips, som vi leverer videre til gipspladeproducenten. Vores specialiserede anlæg for genanvendelse af gips er placeret i Gadstrup, hvorfra vi modtager gips fra hele landet.
Indsamlet gipsmateriale fra hele landet behandles på Blue Phoenix specialiserede anlæg i Gadstrup, inden det forarbejdede gips sendes videre til Gyproc fabrikken i Kalundborg. Her indgår materialet til produktion af nye gipsplader.
For at kunne omdanne gipsaffald til en værdifuld ressource, som igen kan indgå i produktionen af nye gipsplader, kræver det klare kvalitetskrav og processer fra modtagelse af gipsen til det forarbejdede pulver sendes videre til producenten. Det sker blandt andet ved at vi: