Mindre trekantskørsel og genanvendelse af overskudsjord i nye anlægsmaterialer betyder en væsentlig økonomisk og råstofbesparelse i forsyningsprojekter. Det er tanken bag Blue Phoenix’ forsyningsmodel, der præsenteres på Fjernvarmens Landsmøde 2026 i Aalborg Kongres og Kulturcenter den 29. og 30. oktober.
Flere og flere forsyninger og entreprenører har fået øjnene op for de mange fordele ved at genanvende tidligere tiders råstoffer i nye forsyningsprojekter, frem for at købe nyt. I Blue Phoenix har vi bygget et helt forretningskoncept op om ideen, således at alle landets forsyninger nu kan få glæde af materialerne. Med mere end 18 modtage- og behandlingsanlæg er Blue Phoenix i Danmark samtidig landets én af landets største salgscentraler for genanvendte materialer. Og mulighederne er mange, forklarer Salgsdirektør i Blue Phoenix Danmark, Steffen Kjær Guldborg:
“Når man skal bortkøre jord fra et forsyningsprojekt, kan man levere den ind til et Blue Phoenix anlæg og tage et behandlet materiale med tilbage i samme kørsel i stedet for at benytte trekantskørsel. Det er en one-stop-løsning, der sparer kunderne for ekstra transport. Samtidig tilbyder vi nu kunder et væld af forskellige anlægsmaterialer i kategorierne genvundet (vasket), kalkstabiliseret og klassiske nyttiggørelsesmaterialer. Vi har allerede forsyninger, der bygger hele forsyningsprojekter såsom fjernvarme op udelukkende med sådanne materialer. Den viden vil vi gerne udbrede til flere forsyningsselskaber.”
På Fjernvarmens Landsmøde kan besøgende blandt andet blive præsenteret for følgende anlægsmaterialer oparbejdet fra overskudsjord:
Foruden materialerne oven for kan Blue Phoenix i Danmark også på messen præsentere et helt nyt materiale under navnet Genvundet vasket stabilgrus 0-32 (SG II). Dette materiale er produceret af uforurenet overskudsjord, behandlet på virksomhedens vaskelæg og herefter tilsat knuste genbrugssten fra en elektrisk knuser. Materialet erstatter, som navnet indikerer, klassisk stabilgrus.

Du kan finde Blue Phoenix på dette års Fjernvarmens Landsmøde ved stand S-89.



