Blue Phoenix er blandt Danmarks største modtagere af overskudsjord fra bygge- og anlægsbranchen. Vi modtager ren jord fra anlægsprojekter, landbrug og genbrugspladser, når den lever op til kravene i Jordflytningsbekendtgørelsen. Ren jord er en værdifuld ressource, der bør genbruges eller erstatte jomfruelige materialer som sand og grus – ikke ende i deponi.
Når du afleverer ren jord til os, sikrer vi, at den bliver genanvendt fornuftigt – fx i muldjordsprodukter, jordvask, kalkstabilisering eller digeprojekter, alt efter jordens egenskaber.
Ren jord stammer fra områder, der ikke er forurenede eller områdeklassificerede. Byjord betragtes som udgangspunkt som lettere forurenet, men kan omklassificeres som ren efter prøvetagning i henhold til Jordflytningsbekendtgørelsen. Ren jord defineres som klasse 0/1 eller kategori 1 jord.
Hos Blue Phoenix udtager vi prøver for hver 30 tons jord for at dokumentere, at den kan klassificeres som ren. Der skal være mindst 50 cm jord i det øverste lag.
Jordens geotekniske sammensætning – altså forholdet mellem silt, sten, grus og sand – afgør, hvordan den kan genanvendes. Lerholdig jord kan kalkstabiliseres, muldholdig jord bruges i nye muldjordsprodukter, og sand- og stenholdig jord kan vaskes og blive til genbrugsmaterialer. Ren jord er med andre ord en vigtig ressource, der bør udnyttes bedst muligt.
Bortkørsel af jord refererer til processen med at fjerne jord fra et område og transportere det til ny destination. Har du store mængder jord, der skal bortskaffes, kan du bortkøre det til ét af vores mange modtageanlæg som tager imod, håndterer og renser de fleste typer af overskudsjord.